50-årig udsat for groft hjemmerøveri

2. juni 2012 10:42 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
50-årig udsat for groft hjemmerøveri
Billede mangler

En 50-årig mand er lørdag nat blevet udsat for et hjemmerøveri i Tønder.
To yngre maskerede mænd opsøgte ham i hans hjem omkring klokken halv to natten til lørdag. De slog ham med en hammer og muligvis et koben, oplyser politiets vagtchef Bjørn Pedersen.
Den 50-årige fik to flænger i hovedbunden og er fortsat indlagt på sygehuset, men ifølge Bjørn Pedersen bliver han formentlig udskrevet senere lørdag.
De to røvere fik et ganske lille udbytte af røveriet – blot en mobiltelefon og nogle kontanter.
Politiet betegner røveriet som særdeles groft, og efterlyser vidner, der kan have set noget.
Røverne beskrives som mellem 17 og 22 år, almindelige af bygning og iført mørkt tøj.
– Vi kender endnu ikke de nærmere omstændigheder ved røveriet, men vi skal have fat i dem hurtigst muligt, siger Bjørn Pedersen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu