50 døde sæler skyller i land

17. januar 2012 11:40 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
50 døde sæler skyller i land
Billede mangler

Det var et besynderligt syn, der mødte en lokal mand og hans søn, da de søndag var i naturparken Lincoln National Park i Australien.
Her fandt de resterne af en gruppe døde sæler, der var skyllet op på stranden.
Repræsentanter for de australske myndigheder oplyser overfor ABC News, at der er fundet flere end 50 døde sæler.
Tre af dem bliver nu undersøgt i et forsøg på at fastlægge dødsårsagen.
Ifølge eksperter fra universitetet i Adelaide er der ingen tegn på, at sælerne blev slået ihjel. Eksperterne hælder i stedet til, at dyrene døde af en infektion.
Dog var sælerne gået så meget i opløsning, da de blev fundet, at det kan blive svært finde ud af, hvad de døde af.
Der er tale om arten pelssæler, der lever langs Australiens sydkyst og går for at være særdeles lærenemme. Pelssælerne er fredet i området.
Ifølge lokale myndigheder var de mange sæler kun mellem fire og otte uger gamle, da de døde.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu