51-årig mand i livsfare efter arbejdsulykke i Mejrup

19. juni 2012 23:25 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
51-årig mand i livsfare efter arbejdsulykke i Mejrup
Billede mangler

Efter en arbejdsulykke i Mejrup i Vestjylland tirsdag eftermiddag kæmper en 51-årig familiefar nu for sit liv på Aarhus Universitetshospital.

 

Den 51-årige mand, der er fra Holstebro-egnen, blev fundet af sin søn tirsdag ved 14-tiden. Han lå på et betongulv ved det udhus i Mejrup, han var i gang med at tage tagplader ned af.

Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi er manden faldet tre meter ned på betongulvet og har slået hovedet alvorligt. Hans tilstand er kritisk og derfor blev han kort efter han ankom til Herning Sygehus sendt videre til Aarhus Universitetshospital. Her er de pårørende nu samlet om manden.

Manden, der er selvstændig, var på arbejde, da ulykken indtraf. Derfor er sagen nu videregivet til Arbejdstilsynet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu