51-årig havde en million klip med børneporno på sin computer

5. april 2013 09:54 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
51-årig havde en million klip med børneporno på sin computer

USA: Mellem 500.000 og 1.000.000 billeder og videoklip med børnepornografi.

 

Det er, hvad en 51-årig amerikansk mand var i besiddelse af i sin lejlighed i Florida. Manden, der blev anholdt torsdag, sigtes for at have downloadet og delt de ulovlige filmklip.

Den 51-årige blev anholdt efter en ransagning af mandens lejlighed. Her fandt man de store mængder ulovlige billeder og videoklip. Ifølge en polititalsmand fandt man også forskelligt børnetøj i lejligheden.

»Han har fortalt os, at han bruger børnetøjet selv, men det er fysisk umuligt,« siger en polititalsmand ifølge CNN.com.

Manden er ikke sigtet for at have forgrebet sig fysisk mod børn. Ifølge politiet er de store mængder børnepornografisk materiale det hidtil største fund i staten Florida. Den 51-årige er indtil videre bag tremmer i Lake County Jail, indtil politiet har samlet materiale nok til at indlede en retssag.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu