54 bandemedlemmer smidt væk fra metrostation i København

26. januar 2013 21:10 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
54 bandemedlemmer smidt væk fra metrostation i København
Billede mangler

– Vi har en ide om, at de skal ud og manifestere sig, og det skal de ikke have lov til, siger vagtchefen, der oplyser, at nogle af de forsamlede bar trøjer med bogstaverne »LFT«.

De tre bogstaver står ifølge Ekstra Bladet for »Loyal To Family«, og ifølge avisen er det en ny gruppe, der er dukket op i det københavnske bandemiljø.

Kilder med indsigt i miljøet har oplyst til avisen, at gruppen tæller folk fra blandt andet Blågårds Plads-grupperingen samt andre støtter fra hovedstaden. Desuden er unge fra Tingbjerg og Skovlunde ved Ballerup aktive i »LFT«

Lørdag aften blev der ikke fundet våben blandt de unge ved metrostationen, og ingen blev anholdt, fortæller politiet.

– Men de er nu registreret og sendt videre ud i byen. De er bortvist fra stedet ved Forum, siger Henrik Olesen til tv2.dk.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu