60 procent af de kriminelle begår ny kriminalitet

21. december 2011 14:27 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
60 procent af de kriminelle begår ny kriminalitet
Billede mangler

Ny opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at to år efter afsoning begår knap 60 procent af de kriminelle igen en kriminel handling.
 
Næsten seks ud af ti af de personer, der blev løsladt efter endt afsoning i 2007, begik ny kriminalitet inden for to år. 57 pct. af disse fik en ubetinget dom og 34 pct. en bøde som den strengeste straf.
 
Det er én af konklusionerne i publikationen Kriminalitet 2010, der offentliggøres i dag.
 
Her kan man også læse at:
 

I 2010 blev der i alt anmeldt 471.088 overtrædelser af straffeloven, hvilket er et fald på 4 pct. i forhold til 2009. Faldet skyldes især færre anmeldelser af indbrud, hærværk og cykeltyverier.
 

Antallet af anmeldte sædelighedsforbrydelser steg 18,4 pct. i 2010, primært på grund af flere blufærdighedskrænkelser.
 

Der blev i alt truffet 200.528 strafferetlige afgørelser i 2010. Det er 7 pct. flere end i 2009. 92 pct. af afgørelserne var fældende, dvs. at den sigtede blev fundet skyldig.
 

Blandt sigtede for sædelighedsforbrydelser blev kun lidt over halvdelen fundet skyldige. Blandt sigtede for voldtægt var det helt nede på 25 pct.
Den gennemsnitlige straflængde for ubetingede frihedsstraffe var 8 måneder. For særlig alvorlig vold var den 45 måneder.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu