600 lotto-millioner er snart tabt

21. november 2012 08:41 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
600 lotto-millioner er snart tabt
Billede mangler

Mens den danske vinder af rekordpuljen på 135 mio. kr. i Eurolotto hurtigt henvendte sig, så er en engelsk vinder af 600 mio. kr. endnu ikke fundet.
 
Hvis ikke en engelsk Eurolotto-spiller, der i juni i år vandt omkring 600 millioner danske kroner snart henvender sig, så er pengene tabt og går i stedet til projekter og organisationer, der får del i lottomidler fra National Lottery i Storbritannien.
 
De er de kolde kendsgerninger efter sommerens rekord-gevinst, der meget vel kan gå hen og blive en rekord af de ærgerlige, nemlig den største uafhentede lottogevinst nogensinde.
 
Melder vinderen sig ikke inden den 5. december, bliver gevinsten ikke udbetalt.
 
Det eneste der er offentliggjort om vinderkuponen er at den er købt i området omkring Stevenage og Hitchin i Hertfordshire.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu