62-årig motorcyklist død efter ulykke i København

25. oktober 2012 05:45 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
62-årig motorcyklist død efter ulykke i København
Billede mangler

Onsdag aften blev en 62-årig motorcyklist dræbt i en ulykke på Sjælør Boulevard i Valby i København.
 
Den 62-årige kom på sin motorcykel kørende på Sjælør Boulevard i Valby i København. Af ukendte årsager ramte han en chikane på kørebanen.
 
Det får ham til at vælte ind i en bil, der står parkeret.
 
Motorcyklisten bliver efterfølgende kørt til Rigshospitalets Traumeafdeling, men hans liv står ikke til at redde. Han dør kort tid efter af de kvæstelser, han pådrog sig ved ulykken.
 
De pårørende er underrettet om ulykken.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu