63 syge med roskildesyge efter Noma-besøg

8. marts 2013 13:08 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
63 syge med roskildesyge efter Noma-besøg
Billede mangler

Mindst 63 personer er blevet ramt af roskildesyge efter de i februar satte sig til bords på verdens bedste restaurant, Restaurant Noma i København.

Det fremgår af en kontrolrapport fra Fødevarestyrelsen.

– Der er konstateret syge (opkast og diare – roskildesyge) i 12 selskaber med 63 syge ud af 78 spisende i perioden 12. feb. til 16. feb. Samtidig har der været sygdom

blandt personalet, som håndterer fødevarer, står der i den tilsynsførendes bemærkninger til rapporten.

Der er også blevet fundet for gamle fødevarer ved kontrolbesøget.

Ifølge gældende regler på området skal Fødevarestyrelsen underrettes af chefen, hvis der er mistanke om at gæster er blevet syge af madvarer fra en restaurant. Men det er ikke sket.

– Virksomheden har den 14. og 15. februar 2013 modtaget mails fra 2 selskaber, der oplyser, at 2 ud af 2 deltagere i begge selskaber er blevet syge efter at have spist i restauranten henholdsvis den 12. februar 2013 og 13. februar 2013. Disse 2 selskabsudbrud får Fødevarestyrelsen først oplyst af den ansvarlige for restauranten den 20. februar 2013, skriver Fødevarestyrelsen i rapporten.

Rapporten fra Fødevarestyrelsen påpeges også, at de ansatte på NOMA mangler varmt vand til at vaske hænder i restaurantens forberedelsesområde, og det indskærpes derfor, at håndvaskene skal være forsynet med rindende varmt og koldt vand og faciliteter til hygiejnisk vask og tørring af hænderne.

Ifølge kontrolrapporten er der efter de mange sygdomstilfælde blevet strammet op på procedurerne, ligesom alle syge medarbejdere blev sendt hjem og hele køkkenet gjort grundigt rent.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu