66-årig i livsfare efter fejlslagen træfældning

15. februar 2013 19:34 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
66-årig i livsfare efter fejlslagen træfældning
Billede mangler

En 66-årig mand svæver mellem liv og død, efter at han fredag eftermiddag fik et 20 meter højt træ ned over sig.
Manden var ved at fælde træet, men kronen på træet viklede sig ind i andre træer. Det fik manden til at kaste et tov op for at trække kronen fri, men han blev angiveligt overrasket, da træet og kronen pludselig væltede ned over ham.

 

»Det ser ud som om, han har gjort det hele rigtigt, men han er tilsyneladende blevet overrasket over den hast, træet er væltet med,« siger vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi, Michael Holm.

Ulykken fandt sted på Oddenvej på Sjællands Odde, og manden blev efterfølgende fløjet til Rigshospitalets traumecenter med akutlægehelikopter.

Ifølge vagtchefen hos politiet var mandens tilstand fredag aften fortsat »kritisk«. Arbejdstilsynet skal lørdag besigtige stedet, hvor ulykken skete.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu