68-årig spøgelsesbilist på den fynske motorvej overlever

10. marts 2012 18:20 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
68-årig spøgelsesbilist på den fynske motorvej overlever
Billede mangler

Den mand, der lørdag omkring klokken 12.20 kørte i den forkerte retning på E20-motorvejen på Fyn og forårsagede en voldsom ulykke, overlever.
 
Den 68-årige mandlige spøgelsesbilist forårsagede en voldsom ulykke, hvor to personbiler og en motorcykel var involveret.
 
“Han har fået en voldsom flænge i hovedet, men hans tilstand er ikke længere kritisk. Han er lige nu ved at blive opereret og alt tyder på, at han er sluppet meget billigt fra ulykken,” fortæller vagtchef fra Fyns Politi til tv2.dk.
 
Også motorcyklisten slipper billigt – med blot en brækket lillefinger og nogle skrammer.
 
Ulykken spærrede motorvejen i retning mod Sjælland i et godt stykke tid. Den blev først åbnet igen da politi og redningsmandskab var færdige med at rydde op.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu