74-årig erkender drab

16. december 2011 15:25 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
74-årig erkender drab
Billede mangler

I går aftes fik Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse om et skyderi i et sommerhusområde i Gørlev.
Da politiet nåede frem til sommerhuset, fandt man en 70-årig mand dræbt af skud fra et haglgevær.
Senere på aftenen kunne politiet anholde en 74-årig mand fra Gørlev, som vandrede rundt på vejene i området.
Den 74-årige blev i dag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk.
Her blev manden sigtet for drab, hvilket han erkendte. Han er nu blevet varetægtsfængslet til den 10. januar.
Politiet har her til formiddag fundet gerningsvåbnet i Havneby Øvre Å i Gørlev.
En 67-årig kvinde blev lettere kvæstet under skyderiet. Hun er uden for livsfare.
Alle de tre implicerede personer er fra Gørlev-området.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu