74-årig kvinde på skadestuen efter hjemmerøveri i Vallensbæk

2. februar 2012 21:29 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
74-årig kvinde på skadestuen efter hjemmerøveri i Vallensbæk
Billede mangler

En 74-årig dame fik omkring kl. 14.30 torsdag eftermiddag en slem forskrækkelse, da en mand trængte ind i hendes entré, da hun åbnede døren.
 
“Efter gerningsmanden havde skubbet hende omkuld i entréen tildeler han hende et slag i ansigtet. Derefter bliver hendes pengepung stjålet” siger vagtchef Jens Møller fra Københavns Politi til Newspaq.
 
Hjemmerøveriet skete i Liljeparken i Vallensbæk, og politiet hører gerne fra vidner, der kan have set gerningsmanden i området.
 
“Signalementet af gerningsmanden er desværre ikke super godt. Men det er en mand med mørkt halvlagt, fedtet og tilbagestrøget hår. Og så med en stor næse, der er beskrevet som en kartoffeltud,” siger Jens Møller, der fortæller at kvinden har beskrevet ham som østeuropæisk af udseende.
 
Manden flygtede efterfølgende fra stedet til fods.
 
Kvinden kom ikke alvorligt til skade, men måtte efterfølgende en tur på skadestuen.
 
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu