77-årig omkommet i brand

11. februar 2013 11:51 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
77-årig omkommet i brand
Billede mangler

En 77-årig mand fra Næstved omkom mandag morgen ved en voldsom brand i sin lejlighed. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

 

Branden blev anmeldt til politiet klokken 7.14 af en beboer i opgangen på Indre Vordingborgvej. Naboerne fik vækket hinanden, men først da røgdykkerne mødte frem, lykkedes det at komme ind i lejligheden. Her var en voldsom varmeudvikling, oplyser politiet, der på nuværende tidspunkt ikke har noget bud på årsagen til branden.

– Vores teknikere er ved at undersøge stedet for at fastslå, hvordan branden kan være opstået, siger vagthavende til Berlingske Nyhedsbureau.

Øjenvidner har fortalt til TV 2 Øst, at hele lejligheden blev overtændt. Det lykkedes dog brandvæsenet at forhindre branden i at sprede sig til nabolejlighederne.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu