79-årig dræbt i ulykke: Kører udover skrænt på græsslåmaskine

19. juni 2017 15:48 | Af: Louise Bennetzen, lb@newsbreak.dk

Manden slog græsset, men endte med at falde 10 meter.

79-årig dræbt i ulykke: Kører udover skrænt på græsslåmaskine
Ingen ved, hvorfor den gamle mand kørte ud over skrænten. Foto: Colourbox.

En 79-årig mand fra den amerikanske delstat New York er kørt ud over kanten på en klippe, der lå ud til hans baghave. Manden kørte udover skrænten på sin græsslåmaskine. Det skriver WHEC.

Manden fræsede rundt på græsslåmaskinen i sin baghave, da han kørte ud over klippekanten bag sit hjem og faldt omkring 10 meter ned.

Familie finder ham ved foden af skrænten

Manden blev fundet død søndag aften.  Det skriver WHAM.

– Sidste gang han var i kontakt med sin familie var søndag eftermiddag. De kom hjem omkring klokken 18. Her fandt de ham for foden af skrænten, fortæller løjtnanten Dennis Kohlmeier.

Brandvæsenet arbejdede søndag på at få fjernet liget, men havde problemer på grund af terrænet. Det tog flere timer at det fjernet.

– Skrænten, der er 10 meter høj, giver problemer med arbejdet efter mandens tragiske død, fortæller Kohlmeier.

Mandens navn er endnu ikke blevet offentliggjort og hændelsen bliver nu efterforsket. Politiet ved endnu ikke, om vejret eller græsslåmaskinen har spillet en rolle i ulykken.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu