80.000 unge hverken i job eller uddannelse

8. januar 2012 10:20 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
80.000 unge hverken i job eller uddannelse
Billede mangler

80.000 danskere er unge, arbejdsløse og ikke i gang med en uddannelse – og har været ‘inaktive’ det sidste halve år.
Det betyder at hver 12. ung hverken tjener egne penge eller sidder med næsen i studiebogen, viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Analysen får beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) til at love reformer.
Hun vil tvinge de unge i arbejde med målrettede forløb, eller på skolebænken med nye fleksible uddannelser.
“Den understreger behovet for reformer af kontanthjælp og førtidspension. Vi bliver nødt til at presse eller tvinge de stærke unge i uddannelse eller arbejde, og for de svage unge må vi skabe særlige og målrettede forløb,” siger hun til Jyllands-Posten.
Regeringen vil bruge midler som jobrotation, efteruddannelse, voksenlærlingeordning og en ny fleks-uddannelse, til at få fat i de unge.
“Målet er, at ingen unge må sidde passive i deres lejlighed,” siger hun.
Blandt de unge uden job og uddannelse er halvdelen i dag på offentlig forsørgelse.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu