97-årig kvinde død i brand på plejehjem

7. april 2013 09:34 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
97-årig kvinde død i brand på plejehjem

En brand på et plejehjem i Valby fik tragiske konsekvenser natten til søndag. En 97-årig kvindelig beboer på Benediktehjemmet i Centerparken omkom i flammerne.

 

»Af en eller anden grund går der ild i hendes seng, og hun brænder inde,« fortæller den centrale vagtchef ved Københavns Politi til bt.dk.

Vagtchefen tilføjer, at kvinden ikke var ryger.

Tekniske undersøgelser skal nu kaste lys over, hvordan og hvorfor ilden opstod. Ingen af de øvrige beboere på plejehjemmet blev påvirkede at branden.?BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu