FCK-spiller til AaB

31. januar 2013 10:29 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
FCK-spiller til AaB
Billede mangler

Søren Frederiksen skiftede for to og et halvt år siden til FC København fra SønderjyskE, men den unge offensivspiller fik aldrig sit gennembrud i hovedstadsklubben. Fire kampe blev det kun til Løverne, som undervejs udlejede ham til Vejle Boldklub Kolding, og det bliver ikke til flere optrædener for Frederiksen i FCK i denne omgang. Han skifter nemlig til AaB med øjeblikkelig virkning.

– Søren Frederiksen er en spiller, hvis udvikling vi tidligere har bemærket hos SønderjyskE, og man kan sige, at der jo var en årsag til, at FCK købte ham, siger AaB-direktør Lynge Jakobsen om transferen.

– Vi får tilgang af en ung, talentfuld og ikke mindst sulten spiller, og både Søren og vi har en tro på, at han kan få forløst sit potentiale i AaB, fortsætter direktøren.

Søren Frederiksen glæder sig til en frisk start i Nordjylland.

– AaB har et godt hold, og jeg tror, spillestilen passer mig, så derfor var jeg med det samme interesseret, da AaB viste sig som en mulighed. Jeg glæder mig til at komme i gang, fastslår Søren Frederiksen.

Frederiksen nåede fire kampe i FCK. Det skyldes blandt andet, at han gennemgik en slem korsbåndsskade i løbet af 2011.Tipsbladet.dk 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu