AaBer efter nederlag: Vi er bitre

1. april 2013 15:31 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
AaBer efter nederlag: Vi er bitre
Billede mangler

Thomas Augustinussen var tilbage i startopstillingen for AaB efter at have siddet udenfor, og han var ærgerlig over, at hans hold ikke udnyttede de få chancer, de fik i kampen mod Esbjerg.

Selv brændte han en af de større, da han ikke fik ordentligt træf på et hovedstød, og i stedet scorede Esbjerg kort efter i den anden ende.

– Det var en lige kamp. Der var ikke mange chancer i anden halvleg, og jeg brænder selv en, så vi er bitre nu, sagde han efter kampen til TV3 Sport 1

AaB har nu ikke vundet over Esbjerg i de seneste ti Superliga-opgør mellem de to klubber. De to første opgør i sæsonen er endt med en Esbjerg-sejr på 2-0 og en uafgjort 0-0.

AaB møder på torsdag FC Nordsjælland i deres udsatte kamp fra sidste måned.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu