Åh nej: Ny dårlig sæsonstart af Wozniacki

31. december 2012 08:36 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Åh nej: Ny dårlig sæsonstart af Wozniacki
Billede mangler

Sæson 2013 starter lige så skidt som sæsonen 2012 for den danske tennisdarling Caroline Wozniacki – i nat tabte hun til upåagtet kasakhstaner.

 

Ikke meget tyder på at 2013 bliver et bedre år for den danske tennisspiller Caroline Wozniacki. For på årets sidste dag – i den føste kamp i sæsonen 2013 – tabte Caroline Wozniacki nemlig til Ksenia Pervak fra Kasakhstan i Brisbane International i Australien.

Wozniacki vandt ellers overlegent første sæt 6-2. Men så gik det galt.

I andet sæt tabte danskeren 6-3, og kampen endte med et gysersæt i tredje. Det vandt Ksenia Pervak med 7-6 og dermed er Ksenia Pervak, der ligger nummer 103 på verdensranglisten, videre i turneringen, der fungerer som opvarmningsturnering forud for Australia Open, der begynder om to uger i Melbourne.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu