Ånderne kan holde tv-clairvoyant fra fængsel

17. august 2012 13:38 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Ånderne kan holde tv-clairvoyant fra fængsel
Billede mangler

På dramatisk vis lod den kendte tv-clairvoyant sig besætte af sin åndelige vejleder, den uhyggelige Dr. Karl, i en lang række tv-programmer på TV3.

 
Selvsamme åndemager er i øjeblikket varetægtsfængslet, sigtet for at ville dræbe sine to små tvillingepiger på Rigshospitalet med en kniv.
Nu kan de ånder, han lod hidkalde, muligvis redde ham fra at blive straffet for den voldsomme gerning, som han er tiltalt for. Det skriver BT.
For hvis retten finder det bevist, at den tiltale familiefar har været besat af ånder i en grad, så det juridisk kan betegnes som sindsyge, slipper han fra straf, skriver avisen.
Hvis man har været sindsyg i gerningsøjeblikket, så vil man ifølge straffeloven være straffri. Det kræver dog, at en lang række af psykologer og læger igennem undersøgelser og test finder frem til det.
Eksperternes vurderinger skal så vises til Retslægerådet, der i sidste ende skal tage stilling til, om man skal bevise overfor de juridiske dommere, at den tiltalte har været sindsyg i gerningsøjeblikket.
Hvis personen bliver dømt, men fritaget for fængselsstraf er der ofte andre strafformer, der tager over. Blandt andet forvarring eller behandlingsdomme.
Den tiltaltes forsvarer har antydet, at faren muligvis var sindsyg i gerningsøjeblikket, skriver TV2.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu