Aarhus præsenterer ny Kulturhovedstads-boss

14. februar 2013 10:40 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Aarhus præsenterer ny Kulturhovedstads-boss
Billede mangler

Kulturhovedstaden 2017 præsenterede i dag sin nye administrerende direktør. Valget faldt på den 44-årige brite, Rebecca Matthews, der forlader en stilling som leder af British Council i New York.

 

Det skriver Århus Stiftstidende.

Rebecca Matthews har 20 års erfaring indenfor kulturadministration på højt internationalt niveau, og har tidligere haft en ledende stilling i Operahuset i Sydney.

»Det er en utrolig spændende opgave, som jeg glæder mig meget til at gå i gang med. Kulturhovedstaden er en unik mulighed for at profilere Aarhus og Region Midtjylland internationalt. Og temaet ’Rethink rummer potentiale til at danne en lang række nye og stærke relationer på tværs af Europa«, siger hun ifølge Århus Stiftstidende.

Og så er Aarhus i øvrigt ikke en helt ukendt størrelse for den 44-årige brite, der er bosat i USA.

De seneste syv år har hun nemlig pendlet flittigt over atlanten mellem New York og Aarhus-forstaden Højbjerg, hvor hendes bedre halvdel bor.

Rebecca Matthews har en mastergrad i moderne sprog fra Cambridge University. Hun har senere udbygget sin uddannelse med kunsthistorie på London University og ledelse på Australian Graduate School for the Arts.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu