Aarhus: Ung mand tæsket med hammer på parkeringsplads

25. marts 2012 16:12 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Aarhus: Ung mand tæsket med hammer på parkeringsplads
Billede mangler

To biler blev fanget af overvågningskamera på den parkeringsplads, hvor en 19-årig mand fra Aarhus blev lokket i bagholdsangreb og tæsket.
 
Der var tale om et særdeles groft overfald, da en ung mand lørdag middag blev lokket til at dukke op på en parkeringsplads på Nordbyvej ved Vestergaardsskolen i Aarhus.
 
Forinden var den 19-årige blevet ringet op af en person, som udgiver sig for at være fra Østjyllands Politi. Denne person fortalte detaljeret om en igangværende efterforskning, hvor ordensmagten gerne vil tale med den unge mand.
 
Aftalen mellem de to blev, at de skulle mødes på den nærliggende parkeringsplads, hvor politiet ville hente ham.
“Men da den forurettede dukker op sammen med kammerat, bliver han rent faktisk mødt af det, vi nu kan se, er ni personer, som i en cirkel omringer ham. Vi kan næsten med sikkerhed sige, at han bliver slået i baghovedet med en rigtig hammer, og det betragter vi som særdeles alvorligt,” siger politikommissær Amrik Singh Chadha til Newspaq.
 
Vennen til den 19-årige når at flygte, mens overfaldsmændene går direkte efter den 19-årige.
 
“Der er ikke stjålet noget, og det sker uden varsel, at han bliver slået. Vi skønner, at fire til fem af de ni er aktive under overfaldet, og på et tidspunkt er der faktisk en af dem, som råber, at nu skal man stoppe,” fortæller Amrik Singh Chadha.
 
En del af gerningsmændene menes at være af somalisk afstamning, mens en eller to muligvis er af mellemøstlig herkomst.
 
Vidoeovervågnings billeder fra parkeringspladsen afslører to biler, som politiet nu efterlyser.
 
Det drejer sig om en hvid nyere model BMW med tre døre og brede aluminiumsfælge, samt tonede ruder i bagerste siderude og en defekt forlygte. Den anden bil er en rød WW Golf model tre fra omkring årgang 1997, der har tre døre, tonede bagruder, en sort pynteliste på siden og uorginale baglygter.
 
Kommissæren understreger, at man ikke kender til hverken det navn eller den sag, som personen lokkede den unge mand ud på parkeringsplads under påskud af. Men vedkommende var meget overbevisende.
 
Offeret har fået dybere flænger i hovedbunden og åbent benbrud på den ene ringefinger. Han er nu udskrevet fra hospitalet, men fortsat meget chokeret.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu