Abdulhadi al-Khawaja lever og drikker vand

10. april 2012 22:51 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Abdulhadi al-Khawaja lever og drikker vand
Billede mangler

Danske Abdulhadi al-Khawaja er stadig i live.
Ambassadøren har her til aften besøgt den sultestrejkende dansker, der kæmper for demokrati i Bahrain.
“Mødet tog 20 minutter. Ambassadøren har fortalt mig, at han og al-Khawaja havde en god snak. De talte om sagens status og hans helbredsmæssige tilstand,” siger chef for Udenrigsministeriets borgerservice, Ole Egberg Mikkelsen, til Politiken.
Der er allerede blevet anmodet om endnu et møde i morgen.
Al-Khawajas kone fortæller også, at Danmarks ambassadør, Christian Kønigsfeldt, har besøgt hendes mand på militærhospitalet i Bahrain.
“Han fortalte mig, at han (al-Khawaja. red.) er ved bevidsthed, at han var skarp. Hans hjerne fejlede intet. Fysisk er han til gengæld meget afkræftet,” siger hun til politiken.dk.
Abdulhadi al-Khawajas familie har ikke måtte besøge ham siden mandag i sidste uge, og i lørdags fik den danske ambassadør så samme besked.
Men nu har ambassadøren igen fået adgang til den danske fange, tilsyneladende fordi al-Khawaja protesterede mod besøgforbuddene ved at nægte at drikke.
“Siden i går klokken 18 indtog ingen former for flydende væsker,” siger hans kone.
Hun mener, at det er det, der har fået de bahrainske myndigheder til at give den danske ambassadør adgang til al-Khawaja her til aften.
Abdulhadi al-Khawaja har nu sultestrejket i mere end 62 dage i protest over den fængselsdom på livstid, han fik sidste år for at udtale sig kritisk om styret i Bahrain.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu