Absalon-soldater frikendt for gidseldrab

3. juli 2012 15:15 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Absalon-soldater frikendt for gidseldrab
Billede mangler

Selvom danske soldater på krigsskibet Absalon med “meget stor sikkerhed” skød to gidsler under en aktion i Adenbugten 27. februar, er der ikke begået noget strafbart, konkluderer Forsvarets Auditørkorps.
Auditørkorpset indstiller derfor efterforskningen af sagen.
Dødsfaldene “ændrer ikke på, at der ikke er grundlag for at antage, at der skulle være begået et strafbart forhold, idet beskydning med henblik på at bringe et fartøj til standsning uundgåeligt vil være forbundet med en vis risiko for tab af menneskeliv,” lyder det fra Forsvarets Auditørkorps.
Ved aktionen blev et iransk og et pakistansk gidsel dræbt, mens 16 gidsler blev frigivet. 17 somaliske pirater blev taget til fange.
Kriminaltekniske undersøgelser har vist, at begge dræbte gidsler formentlig blev ramt af skud.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu