Adskillige Harvard-studerende mistænkt for eksamenssnyd

2. februar 2013 02:16 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Adskillige Harvard-studerende mistænkt for eksamenssnyd
Billede mangler

USA: Harvard University, hvis historie og indflydelse har gjort det til et af de mest prestigefyldte universiteter i verden, mistænker omkring 140 bachelorstuderende for at have snydt til en afsluttende eksamen, oplyser en af universitetets rektorer i en e-mail til de studerende ifølge BBC.

 

»Mere end halvdelen« af de mistænkte elever er blevet bedt om at forlade universitetet, mens undersøgelsen står på, står der i e-mailen.

Mistanken om snyderiet begyndte, da en tutor bemærkede, at der var særdeles mange identiske svar i den afsluttende eksamen, der var en hjemmeeksamen i politiske studier.

Ifølge e-mailen omfatter undersøgelsen knap halvdelen af de i alt 279 elever på studiet.

Nogle af de mistænkte er ifølge BBC fra Harvards sportsafdeling. To basketballanførere er allerede blevet smidt af deres hold, men også foldboldspillere, baseballspillere og ishockeyspillere kan være involveret i skandalen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu