Advokater: Eldrup ændrede på løn-oplysninger

28. marts 2012 16:15 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Advokater: Eldrup ændrede på løn-oplysninger
Billede mangler

En række notater høje lønninger kunne have fået Dongs bestyrelse til at råbe vagt i gevær – men det var ikke muligt, da Dongs nu tidligere topchef Anders Eldrup rettede i papirerne.
Det fremgår af den undersøgelse fra advokatfirmaet advokatfirmaet Norrbom Vindings, der er kommet frem i dag.
Norrbom Vindings har under arbejdet med undersøgelsen “kunnet konstatere, at Anders Eldrup ved to lejligheder i notater til henholdsvis bestyrelens Vederlagskomité og bestyrelsesformanden har fjernet afsnit i det udkast, han har fået forelagt. Afsnittet beskrev i generelle vendinger, at der for visse specialister skete ekstraordinær honorering,” står der i rapporten
Herefter skal Anders Eldrup så have skrevet noget andet i notaterne.
“Til gengæld indsatte han en henvisning til det generelle performance reward-system uden at nævne de eksisterende særordninger. Var de pågældende passager ikke udeladt, ville det have givet bestyrelsen eller Vederlagskomitéen et grundlag for at spørge hertil,” skriver advokaterne.
Dermed skjulte Eldrup altså de informationer, der kunne have fungeret som alarmklokker over for Dongs bestyrelse.
I rapporten står det klart, at Eldrup har givet en lille gruppe medarbejdere særligt gode vilkår.
Udvalgte medarbejdere har nemlig fået bonusser “der ligger langt ud over de generelle retningslinjer for kompensationsforhold i Dong Energy, ligesom der er anvendt bonusinstrumenter, der end ikke eksisterer i de vedtagne og gældende bonusordninger,” lyder det i rapporten.
Eldrup mener selv, at han har handlet rigtigt. Han mener, at de lukrative løn- og bonusforhold var nødvendige for at kunne ansatte de helt rette og specialiserede medarbejdere.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu