Advokater forudser lavine af konkurser

29. januar 2013 04:17 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Advokater forudser lavine af konkurser
Billede mangler

Regeringens forslag om indførelse af IVS- eller enkrone-selskaber, hvor iværksættere kan føre deres forretningside ud i livet uden at sætte deres privatøkonomi på spil, møder kritik.

 

Peter Kofler er sekretariatschef i Ivækst, der er en privat erhvervsorganisation for selvstændige. Han mener, at den nye selskabsform vil tiltrække de forkerte.

– Langt de fleste væksthistorier er drevet af mennesker, som er så stålsatte på at nå deres mål, at spørgsmålet, om de skal betale 1 kr. eller 80.000 kr. for at oprette et selskab, ingenting betyder. Man kan spørge sig selv: Hvad er det for nogle iværksættere, som vi får ud af det?

Regeringens forslag om enkroneselskaber er sendt i en høring, som udløber fredag. Især hos brancheforeningen Danske Advokater har kritikken været stor.

– Det virker ikke i det nødvendige omfang gennemtænkt, og vi frygter, at det kommer til at gå galt, siger Ole Borch, der er partner i advokatfirmaet Bech-Bruun og har deltaget i udarbejdelsen af høringssvaret for Danske Advokater.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu