Ægtemand på facebook: Stadig intet livstegn fra Jeanett Rask fra Nørrebro

17. februar 2012 06:39 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Ægtemand på facebook: Stadig intet livstegn fra Jeanett Rask fra Nørrebro
Billede mangler

Der er endnu ikke kommet et livstegn fra den 48-årige Jeanett Rask Thomas, der fredag den 10. februar sidst blev set, da hun forlod familiens lejlighed på Ægirsgade på Nørrebro i København.
 
Hendes mand, Lars Thomas, skriver i en opdatering på facebook til sine venner, at der trods den massive eftersøgning intet spor er af Jeanett Rask Thomas:
”Til alle venner der har udvist så meget større i løbet af den sidste uge. Desværre er der intet nyt om Jeanett. Hun er stadig sporløst forsvundet, skriver Lars Thomas.
 
Eftersøgningen af Jeanett Rask Thomas har ellers været massiv. Både på facebook og fysisk. Samtidig er hun eftersøgt over hele verden, idet hendes pas er forsvundet fra den lejlighed, hvor hun sammen med sin mand og to sønner på 13 og 18 år, bor.
 
Politiet tror ikke på, at der ligger en forbrydelse bag Jeanett rask Thomas’ forsvinden. De arbejder i stedet ud fra teorier om, at der enten kan være tilstødt Jeanett Rask Thomas et uheld, eller at hun simpelthen frivilligt har valgt at forsvinde – enten herhjemme eller i udlandet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu