Ældre mand skar hustru i halsen

29. januar 2013 16:42 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Ældre mand skar hustru i halsen
Arkivfoto: Colourbox.

Det var ifølge politiet et drabsforsøg, da en 69-årige mand skar sin kone i halsen tirsdag morgen. Den voldelige hændelse skete i parrets hjem i Veflinge på Nordfyn.

 

Manden bliver onsdag morgen fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Odense, hvor sigtelsen lyder på forsøg på manddrab.

– Han bliver sigtet for at have skåret og forsøgt at skære hende i halsen med en kniv, siger anklager Rakel Friborg fra Fyns Politi.

Dog kan politiet endnu ikke sige noget om mandens motiv, da afhøringen endnu ikke er færdig.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu