Ældre på plejehjem skal lave mad og gøre rent

9. februar 2012 13:02 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Ældre på plejehjem skal lave mad og gøre rent
Billede mangler

Rengøring, madlavning og blomstervanding.
De ældre på landets plejehjem skal blandt andet inddrages i hverdagsaktiviteter, skriver Ældremissionen i en ny rapport.
Rapporten kommer med anbefalinger til, hvordan ældres livskvalitet og selvbestemmelse kan understøttes bedst muligt.
Der er i alt 43 konkrete anbefalinger, som kan læses her: http://www.sm.dk/data/Dokumentertilnyheder/2012/Livskvalitet%20og%20selv…
Det skal blandt andet være muligt at have dyr på plejehjem, der skal dufte af mad, og maden skal passe til årstiderne.
Social- og Integrationsminister Karen Hækkerup fik i dag overrakt rapporten.
“Ældrekommissionens rapport er et væsentligt bidrag til debatten om, hvordan vores ældre borgere kan få det bedst mulige liv, når de bor på plejehjem. Der er mange helt konkrete anbefalinger til, hvordan kommunerne kan arbejde med at give beboerne mere selvbestemmelse og større livskvalitet,” siger hun på en pressemeddelelse fra Social- og Integrationsministeriet.
Nu vil regeringen se nærmere på rapporten, og diskutere den med de relevante parter.
Herefter vil de komme med forslag til, hvordan 40 millioner kroner, der er afsat til sagen, skal anvendes.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu