Afghanistan: 3800 soldater trækkes hjem

20. december 2012 07:34 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Afghanistan: 3800 soldater trækkes hjem
Billede mangler

I dag har britterne 9000 soldater i Afghanistan – nu bliver 3800 af dem trukket hjem.
 
Storbritannien vil reducere antallet af soldater i Afghanistan fra nuværende cirka 9000 til 5200 i slutningen af 2013.
 
Det oplyser den britiske premierminister, David Cameron.
 
– På grund af vores styrkers og de afghanske sikkerhedsstyrkers succes vil vi være i stand til at få vores soldater hjem i to relativt jævne skridt, 2013 og 2014.
 
– Det vil sandsynligvis efterlade omkring 5200 soldater i slutningen af 2013, sammenholdt med de 9000 vi har nu, oplyser han i parlamentet.
 
De britiske styrker i Afghanistan er tæt forbundet med de danske soldater i provinsen Helmand.
 
Den danske regering vil trække de sidste danske kampstyrker ud af Afghanistan i 2014.
 
Cameron siger, at der ikke er nogen beslutning om, hvor mange soldater der skal blive tilbage i Afghanistan med udgangen af 2014.
 
Men han lover, at Storbritannien vil stå ved sin forpligtelse til at oprette en officersskole for afghanere.
 
Nato’s overordnede beslutning er, at alle alliancens kampsoldater skal være ude senest 31. december 2014.
/ritzau/Reuters
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu