Afghanistan: Dansk indsats har kostet 13 milliarder kroner

16. januar 2012 07:47 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Afghanistan: Dansk indsats har kostet 13 milliarder kroner
Billede mangler

Det har været den store pengepung der har været fremme i Afghanistan, det viser en opgørelse fra Udenrigs- og Forsvarsministeriet, skriver Jyllands-Posten.
 
Men pengene er givet dårligt ud, når man ser på resultaterne siger professor Mikkel Vedby Rasmussen fra Center fra militære studier.
“Vi har ikke fået det demokrati, man ønskede. Hvis vi er heldige, får vi en forhandlingsløsning med Taleban. Skrækscenariet er, at vi bare trækker os ud, og så overtager Taleban magten,” siger han til Jyllands-Posten.
 
Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) erkender, at situationen er skrøbelig, men glæder sig også over fremskridt. F.eks. er den forventede levealder i landet steget fra 44 til 64 år.
 
42 danske soldater er dræbt og 182 såret i Afghanistan.
Kilde: Jyllands-Posten
 
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu