Afsløret af solbriller: Selfie koster brudgom bøde og klip i kortet

21. april 2017 06:00 | Af: Matias Mortensen, mm@newsbreak.dk

En britisk mand har fået en hilsen i form af en bøde, efter han lagde en afslørende selfie på Twitter.

Afsløret af solbriller: Selfie koster brudgom bøde og klip i kortet
Reflektionen i solbrillerne afslørede, at en britisk mand sad bag rattet på en kørende bil, da han tog selfie. Foto: Scanpix

En kommende britisk brudgom tog for nyligt en meget dum selfie dagen før sit brullyp.

– Sidste aften som single. Fra i morgen er jeg en gift mand. Skræmmende, skrev manden på Twitter sammen med et billede af sit eget ansigt.

Det var dog ikke teksten og det kommende brullyp, der fik så meget opmærksomhed efter tweetet, men derimod reflksionen i mandens solbriller. De afslørede nemlig, at han sad bag rattet og kørte på en større landevej, da billedet blev taget.

Selfieen nåede således også frem til det lokale politi i Northhumbria i det nordlige England.

– Kontakt os venligst, så sender vi din bryllupsgave. 200 pund og seks point (en engelsk udgave af klip i kørekortet /red.), skrev politiet kækt som svar på Twitter.

Det fik den kommende brudgom til at slette sin Twitter-profil.

Politiet oplyser dog til flere medier, at man fortsat arbejder på, at finde frem til manden og få givet ham sin retmæssige bøde.

 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu