Afspærringer ophævet efter fund af giftgas

31. januar 2013 06:41 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Afspærringer ophævet efter fund af giftgas
Afspærringen af plantageområdet er nu ophævet. Foto: Colourbox.

Giftgas: Syd- og Sønderjyllands Politi har torsdag morgen kort før klokken 6 ophævet afspærringen ved en plantage nær Padborg, hvor man onsdag aften fandt en bil fyldt med den giftige gas hydrogensulfid.

 

Ifølge politiets indsatsleder Anders Hansen fandt man i bilen en 10 liters spand med hydrogensulfid, som en mand angiveligt havde forsøgt til at begå selvmord med.

– Hvis der er tale om selvmordsforsøg, er det en højst usædvanlig måde at gøre det på, siger Anders Hansen til TV2 News.

Læs også: Plantage afspærret efter mulig fund af giftig gas i bil

Politiet ønsker ikke at be- eller afkræfte, om selvmordsforsøget lykkedes, og om manden er død.

Den forbipasserende, der anmeldte sagen til politiet, er indlagt med mulige forgiftningssymptomer. Hans tilstand beskrives som stabil, og han er uden for livsfare.

To betjente, der ankom til stedet, blev også indlagt til observation for forgiftning. Desuden klagede ambulancefolk over åndedrætsbesvær.

Beredskabsstyrelsen har været på stedet i løbet af natten til torsdag, og det er lykkedes at uskadeliggøre kemikalierne, så afspærringerne nu er ophævet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu