Aftale på plads for knap 30.000 socialpædagoger

25. februar 2013 08:07 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Aftale på plads for knap 30.000 socialpædagoger
Billede mangler

Natten til mandag blev Socialpædagogerne og KL enige om en ny overenskomst. Aftalen, der gælder for knap 30.000 socialpædagoger i kommunerne, betyder blandt andet, at alle landets socialpædagoger får forhøjet deres stillingstillæg.

 

Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, glæder sig over resultatet:

»Den samlede økonomiske ramme, vi har forhandlet inden for, har ikke givet os de store muligheder. Vi har valgt at bruge de få penge, så flest mulige medlemmer får lidt, og at vi mindsker det forventede realløns tab,« siger han i en pressemeddelelse.

Et led i aftalen er, at der er afsat penge til en kompetencefond, men de endelige rammer er endnu ikke forhandlet på plads.

»Jeg er rigtig glad for, at det ser ud til at lykkes for os at få etableret en kompetencefond, der giver socialpædagogerne mulighed for efter- og videreuddannelse. Det er klart, at det tager tid at bygge sådan en fond op, men nu er vi begyndt i det små. Jeg er sikker på, at det fremover vil være et meget vigtigt aktiv for vores medlemmer,« siger Benny Andersen.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu