AGF-træner frygter brækket ankel hos georgier

29. marts 2013 17:30 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
AGF-træner frygter brækket ankel hos georgier
Billede mangler

Langfredags første Superliga-opgør mellem FC Nordsjælland og AGF var en kold og snefuld affære i Farum. Dog fik tilskuerne på Farum Park hele seks mål at varme sig på, og heraf varmede de nok mest hos FC Nordsjællands tilhængere, der fik fire af dem at juble over.

 

Dagens resultat betyder, at AGF taber vigtige point i kampen om anden- og tredjepladsen i Superligaen, og det var generelt en skidt dag for aarhusianerne, der også måtte sende en spiller på hospitalet.

AGF’s Mate Vatsadze blev efter 34 minutters spil båret fra banen efter en grim duel med Jores Okore, som gik ud over georgierens ankel.

– Han er kørt på skadestuen, og vi frygter, at han har brækket anklen, sagde AGF-cheftræner Peter Sørensen efter kampen.Det var AGF’s fjerde nederlag i streg til de forsvarende danske mestre, og derfor var det også en skuffet AGF-målmand, der mødte TV3’s reporter på sidelinjen.

– FC Nordsjælland er et godt hold og det vidste godt inden kampen. Vi vidste, at vi kunne gøre det godt mod dem og det gjorde vi i første halvleg, men ikke i anden, siger Steffen Rasmussen, der lukkede fire kasser ind.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu