Ajax vandt med fire danskere

17. marts 2013 17:23 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Ajax vandt med fire danskere
Billede mangler

Søndag eftermiddag besejrede danskerklubben Ajax Amsterdam AZ Alkmaar. Opgøret mellem bund og top i Æresdivisionen endte 2-3, og udeholdet havde fire danskere på holdet.

 

Således var både Christian Poulsen, Christian Eriksen, Lasse Schöne og Viktor Fischer med fra start. Ingen af dem fik dog bolden i nettet, men det gjorde Daley Blind og Siem de Jong – sidstnævnte scorede til både 0-1 og 1-3.

Målscorerne hos hjemmeholdet AZ Alkmaar var norske Markus Henriksen og Jozy Altidore fra USA, men to mål var altså ikke nok mod Æredivisionens tophold.

Med sejren fastholder Ajax førstepladsen i Æresdivisionen med ét point forspring til PSV og Feyenoord på de efterfølgende pladser, mens AZ Alkmaar ligger på en faretruende position med kun ét point ned til nedrykningsstregen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu