AK81-bøller og Bandidos i åben køllekamp

25. april 2012 20:27 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
AK81-bøller og Bandidos i åben køllekamp
Billede mangler

To grupper rockere fra henholdsvis Bandidos og Hells Angels’ støttegruppe AK81 stødte onsdag eftermiddag sammen på en tankstation i Rebæk Søpark i Rødovre ved København.
– Vi får en melding om, at to grupper er oppe at slås med køller ved OK-tanken, siger vagtchefen hos Københavns Vestegns Politi, Kim Svenningsen.
– Da vi når frem flygter de i alle retninger, nogle til fods andre i bil, fortsætter han.
Efterfølgende standser politiet fire biler og anholder 11 rockere fra de to grupper.
– Der er tale om præventive anholdelser for at undgå yderligere sammenstød og for at finde ud af, hvad der sket, siger Kim Svenningsen.
Ifølge et vidne på tanken blev en person påkørt eller forsøgt påkørt af en bil, men det har politiet ikke kunnet få bekræftet.
– Vi har heller ikke meldinger om, at nogen skulle være kommet til skade i forbindelse med slagsmålet, siger Kim Svenningsen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu