Aktionærer bag retsopgør om Amagerbanken

15. marts 2013 22:41 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Aktionærer bag retsopgør om Amagerbanken
Billede mangler

Amagerbankens krak er på vej mod et historisk retsopgør, som både vil omfatte Finanstilsynet, Finansiel Stabilitet samt medlemmerne af bankens sidste bestyrelse og direktion, skriver Berlingske Business.

 

2.000 tidligere aktionærer i banken varsler nemlig, at de vil søge fri proces til at gennemføre en erstatningssag med et samlet krav på op mod én milliard kroner.

Aktionærerne er samlet i foreningen Amagerinvestor, som Dansk Aktionærforening har taget initiativ til, og i stedet for at gå efter bankens gamle ledelse, så retter de kritikken mod den ledelse, som med bestyrelsesformand Niels Heering og administrerende direktør Steen Hove i spidsen lod banken erklære konkurs i februar 2011. De var indsat få måneder forinden af bankens storaktionær Karsten Ree, og da de skulle opstille årsregnskabet for 2010, valgte de at nedskrive langt mere konservativt end den gamle ledelse.

Bankens nye nedskrivningspolitik forskrækkede Finanstilsynet så meget, at tilsynet valgte at spørge Kammeradvokaten, om det havde pligt til at forhindre nedskrivningerne. Det havde det dog ikke, så længe banken holdt sig inden for lovens grænser.

»Ledelsen lægger sig i den yderste ende af det mulige spektrum for ledelsens skøn over nedskrivningsbehovet,« siger advokat Frantz Sigersted-Rasmussen fra Nemeth & Sigetty A/S, som repræsenterer Amagerinvestor.

»Ledelsen tager altså et aktivt skridt, som går ud over bankens overlevelsesmuligheder.«

Han bebrejder samtidig Niels Heering og Steen Hove, at de ikke forsøgte at rejse ny kapital. Banken havde ret til at få konverteret statens hybridlån til aktiekapital, og den kunne have bedt de professionelle investorer, som ejede ansvarlig kapital i banken, om at gøre det samme. Men det skete ikke.

»Den nye ledelse gjorde ikke en helhjertet indsats for at prøve at redde banken,« siger Frantz Sigersted-Rasmussen.

Bankens sidste bestyrelsesformand, Niels Heering, afviser dog helt at have behandlet banken for hårdhændet.

»Vi kunne godt have fundet yderligere nedskrivninger, men vi valgte at stoppe, da vi kunne se, at nu kunne banken ikke opfylde lovens solvenskrav,« siger han.

Amagerinvestor vil også stævne Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet i forbindelse med den kapitaludvidelse, Amagerbanken gennemførte i efteråret 2010, få måneder før konkursen.

To eksperter siger til Berlingske Business, at investorerne har »gode« og »relevante« synspunkter – men at sagen bliver meget svær at vinde.

Påstand 1: Ledelsen lod banken i stikken

Det første krav i Amagerinvestors erstatningssag retter sig mod den ledelse, som stod i spidsen for Amagerbanken, da den gik ned. Bestyrelsesformand Niels Heering og administrerende direktør Steen Hove burde ikke have nedskrevet så aggressivt, som de gjorde, og de burde have prøvet at rejse ny kapital til at drive banken videre for, mener sagsøgerne.

»Den nye ledelse gjorde ikke en helhjertet indsats for at prøve at redde banken,« siger Amagerinvestors advokat Frantz Sigersted-Rasmussen fra Németh & Sigetty.

»Samtidig vælger den at ændre nedskrivningsprincipperne til noget, som kan blive afgørende for, om banken må lukke; den lægger sig i den yderste ende af det mulige spektrum for ledelsens skøn over nedskrivningsbehovet. Den tager altså et aktivt skridt, som går ud over bankens overlevelsesmuligheder.«

I sin redegørelse for krakket skrev Finanstilsynet i sin tid, at op mod halvdelen af de nedskrivninger, der væltede banken, skyldtes, at bankens nye ledelse var »konservativ« i sin nedskrivningspolitik, også sammenlignet med andre banker.

Amagerinvestor peger desuden på, at Amagerbanken havde ret til at konvertere statens hybridlån til aktiekapital. Desuden havde man kunnet gøre det, som ledelsen i Vestjysk Bank senere gjorde, nemlig at bede de professionelle investorer, der ejede ansvarlig kapital i banken, om at konvertere deres indskud til aktiekapital. Men ingen af delene blev forsøgt.

Påstand 2: Investorerne burde have været advaret

I efteråret 2010 gik Amagerbanken på børsen og hentede næsten 900 millioner kroner i ny aktiekapital. Aktietegningen skete på grundlag af et prospekt, som havde et langt afsnit om risiciene ved at investere i Amagerbanken. Men én oplysning manglede, nemlig at Finansiel Stabilitet forinden havde krævet nye nedskrivninger på op til 2,5 milliarder kroner, men var blevet afvist af Finanstilsynet. Derfor vil Amagerinvestor have erstatning fra Finanstilsynet, som godkendte prospektet.

»Finanstilsynets opgave er sikre, at investorerne har et oplyst grundlag for at deltage i emissionen. Da nu Finanstilsynet har drøftet og kender Finansiel Stabilitets ønsker om nedskrivninger, så er det uforståeligt, at denne oplysning ikke er med i prospektet,« siger advokat Frantz Sigersted-Rasmussen.

»Prospektet er naturligvis i sidste ende bankens ansvar, men på det tidspunkt, da prospektet blev offentliggjort, kendte bankens ledelse ikke det notat, hvori Finansiel Stabilitet havde fremlagt deres nedskrivningskrav. Men det gjorde Finanstilsynet.«

Påstand 3: Finansiel Stabilitet burde have sagt nej

En del af debatten om krakket handler om det forhold, at Finansiel Stabilitet i sommeren 2010 bevilgede banken store individuelle statsgarantier på betingelse af, at banken blandt andet rejste mindst 750 millioner kroner i ny aktiekapital.

Det beløb hænger ikke rigtig sammen med, at Finansiel Stabilitet kort forinden havde ment, at banken burde nedskrive mellem 1,7 og 2,5 milliarder kroner ekstra, mener Amagerinvestor (se påstand 2).

»Banken endte med at rejse 898 millioner kroner, men heller ikke dette beløb ville bringe banken igennem, hvis Finansiel Stabilitet havde ret i sin vurdering af nedskrivningsbehovet. Så enten burde man have afvist det som uforsvarligt at give banken statsgarantier, eller også burde man have stillet et betydeligt større kapitalkrav,« siger advokat Frantz Sigersted-Rasmussen.

»I begge tilfælde havde banken nok ikke kunnet fortsætte.«

Og derved var emissionen i efteråret 2010 aldrig blevet gennemført, og investorerne havde i hvert fald sparet de penge.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu