Akut syge bliver behandlet hjemme

7. april 2013 22:42 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Akut syge bliver behandlet hjemme
Billede mangler

De seneste tre-fire måneder har budt på et gensyn med gamle dage på Amager.

 

Som en anden dr. Hansen i Korsbæk har hvidkitlede behandlere fra det lokale hospital bevæget sig ud i bybilledet og er dukket op hjemme i dagligstuen hos skrøbelige, akut syge ældre, som har haft brug for behandling for en forstuvet fod, en flænge i læben efter et fald eller hjælp til et stoppet kateter, som trængte til at blive skiftet. Det skriver Berlingske.

De seneste årtier har læger og ligesindede ellers været stadigt sjældnere gæster hjemme hos syge danskere, der i stedet i stigende tal selv – eller med hjælp fra en ambulance eller hjælpsomme pårørende – har måttet kæmpe sig frem til lægekonsultationen, vagtlægen eller skadestuen for at modtage den efterspurgte behandling.

Men nu tager flere regioner og kommuner skridt til at bryde med den tendens og opretter såkaldt udegående akutfunktioner, hvor typisk sygeplejersker står parat til med kort varsel at rykke ud og hjælpe nødlidende danskere i deres eget hjem.

Formålet er både at yde en bedre service til de syge og at spare penge ved at undgå dyr transport og besøg og indlæggelser på de hårdt pressede sygehuse.

»Det er den vej, det går. I mange tilfælde kan det være en bedre løsning at tage ud til folk i deres eget hjem, i stedet for at de absolut skal slæbes ind på et hospital. Det er bedre for borgerne, og det er en bedre udnyttelse af samfundets ressourcer,« siger formand for Danske Regioner Bent Hansen (S) til Berlingske.

I København oprettede Amager Hospital før jul en udgående akutfunktion med særligt uddannede behandlersygeplejersker, som rykker ud til syge ældre og handicappede på plejehjem, i eget hjem og på institutioner.

Ordningen vurderes allerede at have forhindret en del indlæggelser og er blevet modtaget med stor begejstring i hjemmeplejen og på plejehjemmene, der i årevis har klaget over, at det har været svært at få de ældres praktiserende læger til at komme ud på sygebesøg. Nu står der en sygeplejerske på stedet inden for en halv times tid eller endnu hurtigere.

Samtidig er Region Nordjylland og en række kommuner i området på vej med et projekt, hvor kommunerne påtager sig at kunne udsende en sygeplejerske til en borger med brug for hjælp inden for én time, hvis den praktiserende læge eller vagtlæge beder om det.

Projekterne kommer, efter at regioner og kommuner længe er blevet hårdt kritiseret for at være for dårlige til at samarbejde om at hjælpe syge ældre og patienter med kroniske sygdomme.

Kommunerne bebrejdes, at de ikke har skaffet det fornødne antal plejehjemspladser, og at de har forsømt at opbygge den sundhedsfaglige ekspertise til at kunne hjælpe skrøbelige ældre med kroniske sygdomme ordentligt i deres eget hjem.

Regionerne får kritik for, at de sender patienter i stadigt ringere forfatning hurtigere hjem, og at de har nedlagt alt for mange senge på de medicinske afdelinger.

Konsekvensen har været, at der fortsat ligger et betragteligt antal færdigbehandlede ældre patienter på sygehusene og venter på en plejehjemsplads, og at antallet af genindlæggelser stadig har et enormt omfang.

Skrøbelige ældre mennesker suser altså ud og ind af sygehuse, der ofte er præget af massiv overbelægning, og hvor de ældre må tilbringe timer med at vente på at blive tilset, før det med en vis sandsynlighed ender med en overflødig indlæggelse.

I en ny ekspertrapport fra Sundhedsministeriet skønnes det således, at helt op til 20 pct. af de indlagte medicinske patienter ikke behøvede at være på sygehuset og godt kunne have været i et andet behandlingsforløb med f.eks. ambulante besøg eller med plejehjælp fra kommunen.

Et af problemerne er, at det er blevet stadigt sværere at få de praktiserende læger til at rykke ud og vurdere syges tilstand i deres eget hjem. I perioden 2000-2012 er antallet af akutte sygebesøg fra de praktiserende læger i dagtid faldet fra ca. 600.000 til 400.000, og antallet af sygebesøg fra vagtlæger er ligeledes kraftigt på retur. Til sammenligning får lægerne honorar for ca. 12,5 mio. telefonkonsultationer, fremgår det af statistikker fra de praktiserende lægers organisation.

Dermed overlades beslutningerne hyppigere til bl.a. de ansatte på plejehjem og i hjemmeplejen, der ikke rigtigt ved, hvad de skal stille op, når hr. Jensen er faldet og bløder fra et sår i hovedet og måske har brækket noget. I den situation ringer man derfor efter en ambulance, og så ender han – på ny på hospitalet.

Men på Amager er den naturlov på vej til at blive ophævet. Her er behandlersygeplejersker fra akutklinikken på Amager Hospital siden jul rykket ud ca. 200 gange til borgere, som har haft brug for akut hjælp.

Som forleden kan det f.eks. være, når en ældre kvinde på et plejehjem er væltet ned fra en bækkenstol og har fået et sår i lysken, som sygeplejersken klarede ved at sy tre-fire sting. Næste udrykning gik til en ældre hjemmeboende kvinde i Dragør, som var faldet, og hvor der var frygt for, at hun havde fået et brud på hoften.

Det havde hun nu ikke, men det viste sig, at hun var svimmel på grund af blodmangel, og at der var behov for at regulere hendes medicin.

Den tredje udrykning den dag gik til et plejehjem i Dragør, hvor personalet havde problemer med at få lagt et kateter på en beboer. En opgave som behandlersygeplejersken er ekspert i at udføre.

Alle tre patienter ville formentlig tidligere være blevet sendt med ambulance til Amager Hospital til nærmere udredning, men det slap de altså for, hvilket vurderes at være en stor gevinst både for borgeren og de offentlige kasser.

En liggende patienttransport ud og hjem løber let op i flere tusinde kroner. Dertil kommer, at det kan være nødvendigt at sende en medarbejder fra plejehjemmet eller hjemmeplejen med den ældre patient, som let kunne komme til at tilbringe adskillige opslidende timer med at vente på læger og hjemtransport i en seng på gangen på akutklinikken.

»Hovedformålet med den udegående akutfunktion er først og fremmest at yde en god service til borgere, for hvem en tur til hospitalet kan være yderst krævende og skabe både utryghed og uro,« siger Janne Toftdal Dynesen, der er udviklingskonsulent på Amager Hospital og Hvidovre Hospital.

De første måneder har vist, at der også ofte er behov for hjælp til borgere med akut opståede skader på institutioner for handicappede, og det er kommet lidt bag på folkene bag projektet.

»Mange af de borgere kom simpelthen ikke på skadestuen før, formentlig fordi de ikke var motiverede for at tage derhen eller ikke kunne klare at være der. Tidligere har personalet så måske selv forsøgt at håndtere mindre skadestilfælde. Der er altså en gruppe af borgere, som man tidligere har haft svært ved at behandle på en ordentlig måde, men som nu får hjælp, fordi vi rykker ud til dem,« siger Janne Toftdal Dynesen til Berlingske.

Såvel i kommuner som i regionerne og Folketinget er der også en stigende erkendelse af, at man må gå nye veje for at løfte indsatsen for de ældre medicinske patienter og de kronisk syge – primært af hensyn til borgerne, men også af økonomiske og styringsmæssige årsager.

Demografien tilsiger, at antallet af ældre og syge vil stige i de kommende år, og at samfundsøkonomien vil få alvorlige problemer, hvis de alle skulle indlægges i dyre hospitalssenge for at blive behandlet.

I planerne for de kommende sygehusbyggerier – »supersygehusene« opereres der derfor med betydeligt færre senge end på de nuværende hospitaler, og det er meningen, at langt mere behandling skal foregå ambulant eller hjemme hos patienterne selv.

Derfor bruges der i disse år megen energi og en del penge på at udvikle såkaldte telemedicinske løsninger, hvor brug af diverse teknologier gerne skulle gøre det muligt at flytte behandlinger ud fra hospitalet.

Under alle omstændigheder kræver det, at den sundhedsfaglige ekspertise øges ude i kommunerne. Sundhedsminister Astrid Krag (SF) lagde derfor forleden i en kronik i Berlingske op til, at den kommunale hjemmesygepleje skulle have mulighed for at trække på regionernes sygehuslæger, »så borgeren måske undgår at skulle på sygehuset«.

Regionerne nævner i et nyt udspil også, at sygehusene skal have en »ny og mere udadvendt rolle«, hvor deres eksperter i højere grad skal rådgive og uddanne medarbejdere i kommunerne samt levere medlemmer til flere udegående teams, der kan rykke ud og støtte ældre efter en indlæggelse.

I patientorganisationerne er man begejstrede for den udvikling.

»Det er rigtigt positivt med den type initiativer. Der bliver længere og længere til et sygehus, så det bliver sværere for patienterne at komme derind. Mange vil have gavn af at blive behandlet derhjemme i trygge omgivelser frem for at blive indlagt,« siger direktøren i Danske Patienter, Morten Freil, til Berlingske.

Han påpeger dog også, at det er vigtigt, at der sker en ordentlig visitation til de udegående ordninger, så der ikke sendes sygeplejersker ud til borgere med livstruende sygdom.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu