Akutbil påkører personbil mellem Grindsted og Billund – fire på sygehuset

24. juni 2012 16:42 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Akutbil påkører personbil mellem Grindsted og Billund – fire på sygehuset
Billede mangler

En akutbil med fuld udrykning kørte mellem Grindsted og Billund ind i en personbil søndag eftermiddag – fire kørt på sygehuset i Esbjerg.
 
Fire ambulancer blev søndag eftermiddag sendt af sted til Sydvestjysk Sygehus Esbjerg med tilskadekomne fra en større færdselsulykke på Brunbjergvej mellem Grindsted og Billund. Ulykken skete, da en akutbil med fuld udrykning kørte ind i en personbil.
 
Ifølge Sydøstjyllands Politis vagtchef Lars Thomsen, kom de fire personer umiddelbart kun lettere til skade ved ulykken. Der måtte dog hentes assistance fra brandvæsnet for at få mindst én af de tilskadekomne skåret fri fra bilen.
 
Ulykken skete klokken 14.47.
 
Hvad der har forårsaget ulykken ved politiet endnu ikke.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu