Akutjob skal ramme målgruppen

8. marts 2013 22:32 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Akutjob skal ramme målgruppen
Billede mangler

Regionerne har for længst sat hak ud for de 800 akutjobopslag, de har forpligtet sig til at levere med regeringens akutjobpakke. Men det går anderledes sløjt med ansættelserne af de udfaldstruede dagpengemodtagere, jobbene er tiltænkt.

En ny opgørelse viser, at kun 85 ledige fra målgruppen er blevet ansat i regionale akutjob. Et tal, der ikke lyder af meget, når de fem regioner sammen har bestemt sig for, at de 800 jobopslag i så vidt omfang som muligt skal være lig med 800 ansættelser af akutledige. Det skriver Berlingske lørdag.

Med ti procent af jobbene i hus og knap fire måneder tilbage, før akutjobpakken udløber, er der et stykke vej igen, erkender formand for Danske Regioner Bent Hansen (S).

»Men alligevel tror jeg på, at vi nok skal nå op på 800. De 85 ansættelser på den første halvanden måned vidner om, at der er gået hul på bylden. Det giver mig ikke en jubeloptimisme, men en lille optimisme,« lyder det.

Med akutjobpakken skal de offentlige og private arbejdsgivere i alt tilvejebringe 12.500 akutjobopslag, men regionerne er de eneste, der løbende holder øje med, om de ledige reelt bliver ansat i deres 800 job.

For at nå så tæt på måltallet som muligt er alle fem regioner netop begyndt på i højere grad at rette deres akutjobopslag mod de ledige fra målgruppen, så jobbene passer til de udfaldstruede dagpengemodtageres kompetencer. Regionerne er nemlig flere gange blevet beskyldt for at slå stribevis af job op som akutjob, som de ofte meget svage ledige fra målgruppen ikke har en chance for at blive ansat i.

Opslagene i flere af regionerne lød tidligere på både overlæger og hospitalsdirektører. Stillinger, der skød langt forbi de akutledige, hvoraf langt størstedelen er ufaglærte. Efter akutjobpakkens første halvanden måned var der således slået 189 lægestillinger op, men ingen var blevet ansat i dem. Mange af de stillingsopslag er trukket tilbage nu, og der vil ikke komme flere, forsikrer Bent Hansen.

I Region Syddanmark undlader man nu helt at give eksempelvis overlægestillinger og direktørstillinger akutmærkatet, fordi jobbene simpelthen ikke passer til målgruppen. Regionen er løbende i kontakt med flere a-kasser og Arbejdsmarkedsstyrelsen for at få tegnet en profil af de ledige og dermed sikre et match mellem dem og jobopslagene.

Ifølge HR-direktør Carsten Lysdahl Søgaard ville det være »falskt« at blive ved med at generere akutjobopslag til højre og venstre uden at sikre, at jobbene matchede målgruppens kvalifikationer.

»Det er jo ingen kunst at levere opslagene. Men det er lidt en narresut, hvis man bare opslår alle job som akutjob. Derfor har vi valgt at sige, at alle vores akutjob skal passe til målgruppen,« fortæller han.

Berlingske har talt med HR-cheferne i de fire øvrige regioner, og de melder alle om en øget indsats for, at deres akutjob fremover rammer målgruppen. Desuden bliver de akutledige altid inviteret til samtale, hvis de er den mindste smule kvalificerede til jobbet.

»Vores akutjob er målrettet dem, det handler om. Som udgangspunkt slår vi alle stillinger op som akutjob, men vi har med vores løbende erfaringer undtaget visse kategorier, fordi vi overhovedet ikke fik ansøgninger fra målgruppen. Og så gav det jo ikke mening at kalde dem akutjob,« siger personalekonsulent i Region Nordjyllands HR-afdeling Mette Ovesen.

De typiske akutjob i regionerne retter sig især mod medlemmerne fra de to største fagforbund, HK og FOA, så de meget få ansættelser i regionale job kan mærkes blandt de ledige medlemmer.

En opgørelse fra HK viser således, at det kun er én procent af de medlemmer, der siden nytår har mistet retten til dagpenge, som har fået et akutjob.

I FOA har man ikke en lignende opgørelse, men ifølge formand Dennis Kristensen går det langsomt med at få de akutledige i arbejde. Han kalder det til gengæld »prisværdigt«, at regionerne målretter deres akutopslag og roser dem samtidig for at være de eneste af aftaleparterne, der har opsat et måltal for antallet af ansættelser.

»Det er meget fornuftigt, at regionerne ikke blot forsøger at leve op til den tomme kvote, regeringen har fastsat, som overhovedet ikke sikrer job. Men med ti procent på halvanden måned er der altså langt til 100. Der skal godt nok speedes op,« siger han.

Selv om regionerne til dels høster ros fra FOA-formanden, peger professor og arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet Bent Greve på, at målrettede opslag stadig ikke er lig med sikrede job. Regionernes intentioner kan være nok så fine, men de er underlagt så stram en økonomisk styring, at de ikke kan levere særlig mange nye job. Og de jobtilbud, de har, går selvfølgelig til de bedst kvalificerede ansøgere, som ofte ikke er fra målgruppen.

»Jeg tror desuden ikke på, der er blevet tilført flere nettojob med ordningen. Regionerne har bare rørt lidt rundt i gryden, og så får de langtidsledige en ny mulighed, mens de, der lige er blevet ledige, kommer om bag i køen. Det betyder ikke nødvendigvis ansættelser af folk fra målgruppen,« siger Bent Greve.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu