Al-Qaeda-gruppe har frit lejde i Danmark

8. marts 2013 23:52 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Al-Qaeda-gruppe har frit lejde i Danmark
Billede mangler

Trods bekymring og forargelse over den støtte, som herboende muslimer yder den yderliggående islamistiske oprørsgruppe i Syrien, Jabhat al-Nusra, er der ikke meget, danske politikere og Politiets Efterretningstjeneste (PET) kan stille op. I hvert fald ikke med det juridiske værktøj, der er tilgængeligt i dag. Det skriver Berlingske lørdag.

 

»Det er stærkt bekymrende, at det i et land som Danmark er muligt at rekruttere til hellig krig. Men så længe gruppen al-Nusra ikke er opført på EUs terrorliste, er det jo ikke ulovligt at støtte den,« siger de Konservatives retsordfører, Tom Behnke (K).

Venstre opfordrer derfor udenrigsminister Villy Søvndal (SF) til at få opbakning blandt sine europæiske kolleger, så Jabhat al-Nusra også bliver stemplet som en terrororganisation i EU.

»I Venstre mener vi, at EU som udgangspunkt bør følge USAs terrorliste,« siger retsordfører Karsten Lauritzen (V), der understreger, at han »har fuld tillid til, at PET varetager opsynet med de personer, der rejser til Syrien og retur til Danmark«.

Dansk Folkeparti er enig.

»Vi skal ligge på linje med USA i de her sager, fordi amerikanerne har langt bedre styr på terrororganisationerne,« siger udenrigspolitisk ordfører Søren Espersen (DF).

USA besluttede i december at terrorstemple Jabhat al-Nusra, som ifølge de amerikanske myndigheder har kontakter til terrornetværket al-Qaeda. I Syrien kæmper al-Nusra, der betegnes som en af de militært mest slagkraftige af Syriens mange forskellige oprørsfraktioner, for en islamisk stat. Og gruppen har allerede taget ansvaret for flere større bilbomber, hvor tilfældigt civile er blevet dræbt.

Ifølge den anerkendte sikkerhedsekspert Bruce Riedel fra det amerikanske Brookings Institution er Jabhat al-Nusra nu den hurtigst voksende al-Qaeda-afdeling i verden, og gruppen tæller op mod en fjerdedel af alle de oprørere, der bekriger det syriske regime. Det skyldes, at al-Nusra tiltrækker yderliggående muslimer, ofte kaldet jihadister, fra andre lande, herunder flere europæiske inklusive Danmark.

»Indtil videre er jihadisterne fokuseret på Syrien og på at vinde over Assad. Men deres ambitioner er meget større. Med en base i Syrien kan de true amerikanske interesser i hele regionen, i Europa og hos vores allierede i Tyrkiet, Jordan og Israel. Den største fare er, at al-Nusra-fronten får kontrol med nogle af Syriens store lagre med kemiske våben,« skrev Bruce Riedel for nylig i et indlæg i netavisen The Daily Beast.

Udenrigsminister Villy Søvndal afviser dog at arbejde for, at Nusra-fronten kommer på EUs terrorliste.

»Vi er ikke fra EUs side i en situation, hvor vi skal tage det skridt. Lige som andre bevægelser er Nusra sammensat. Det er ikke den del af oprøret, vi har et ønske om vinder,« siger Villy Søvndal.

De Konservatives tidligere udenrigsminister, Per Stig Møller (K), vil ikke tage stilling til Nusra-bevægelsen uden at kende efterretningstjenesternes indstilling og den danske regerings.

»Regeringen må komme med en indstilling. Kamphandlinger er ikke det samme som terror i en borgerkrig. Det afgørende må være, om de også bruger terroristiske midler uden for Syrien – der skal jo nok det til, før man kommer på en terrorliste, ellers er det jo en modstandsbevægelse,« vurderer Per Stig Møller.

Men det er de amerikanske myndigheder altså ikke enig i, og i Justitsministeriet understreger man oven i købet, at dansk politi ikke automatisk vil iværksætte en efterforskning om terrorstøtte på dansk grund, selv om en organisation opføres på EUs terrorliste.

»Det vil således være de danske myndigheder, der tager stilling til, om der efter reglerne i retsplejeloven mv. er grundlag for at indlede efterforskning i Danmark,« fremgår det af en redegørelse fra Rigsadvokaten.

Heller ikke de personer, der ifølge PET og kilder i det muslimske miljø herhjemme vælger at drage i hellig krig i Syrien, risikerer automatisk at blive retsforfulgt, hvis de vender tilbage til Danmark.

Som udgangspunkt er det nemlig ikke strafbart at drage i krig i andre lande, så længe man ikke bekriger danske styrker. Men det kan være kriminelt, hvis krigsdeltagelse omfatter terror, understreger Justitsministeriet i en skriftlig kommentar til Berlingske.

»Vurderingen af, om det er strafbart for en dansk statsborger at deltage i krig i udlandet, afhænger af en konkret vurdering af de nærmere omstændigheder i det enkelte tilfælde. Justitsministeriet kan imidlertid oplyse, at det efter omstændighederne bl.a. vil kunne være strafbart efter bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 om terrorisme mv., hvis en dansk statsborger deltager i krig i udlandet,« hedder det.

Men indtil videre er hverken Jabhat al-Nusra eller nogen af de andre islamistiske oprørsgrupper i Syrien sortlistet som terrororganisationer i EU-systemet, og derfor vil anklagemyndigheden herhjemme få mere end svært ved at få dømt en hjemvendt hellig kriger fra Syrien. Det viser forløbet af tidligere terrorsager ført ved danske domstole.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu