Albertslund igen plaget af påsatte container-brande

18. februar 2013 07:30 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Albertslund igen plaget af påsatte container-brande
Billede mangler

Politi og brandvæsen havde en travl nat på Københavns Vestegn, da der på mindre end en time blev slået alarm fire gange om brande i Albertslund, skriver bt.dk.

 

I tidsrummet mellem 03.43 og 04.36 blev brandvæsenet kaldt ud til fire brande i containere i Kanalens-, Vædderens- og Bjørnens Kvartér i Albertslund.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, Michael Bundgaard.

– Vi fik heldigvis hurtigt slukket dem igen, og nu undersøger vi de tekniske spor for af den vej forhåbentlig at få fat i gerningsmændene, siger han til bt.dk.

Området har på det seneste været voldsomt plaget af en del påsatte brande i containere. Derfor har Vestegnens Politi også nedsat en særlig efterforskningsgruppe, der skal sætte en stopper for brandene.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu