Alex Ferguson vil hjælpe skotske miniputter

12. marts 2013 13:12 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Alex Ferguson vil hjælpe skotske miniputter
Billede mangler

Den lille klub Dunfermline er i store økonomiske vanskeligheder og truet af konkurs.

Nu får den skotske klub, der sidste sæson rykkede ud af landets bedste række, hjælp fra en prominent kant.

Manchester Uniteds manager Alex Ferguson spillede for Dunfermline tilbage i 60’erne og vil nu lade sit United-mandskab stille op til en venskabskamp og lade indtægterne gå til de tomme skotske kasser.

– Ferguson har vist sig som en sand fan, og vil sende et udvalgt United-hold. Han har lovet at se på, hvad der kan lade sig gøre hurtigst muligt, siger Jim Leishman, som er talsmand for klubbens redningsgruppe, til BBC.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu