Alle festivaldeltagere er nu udskrevet

2. juli 2012 15:51 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Alle festivaldeltagere er nu udskrevet
Billede mangler

Politiet afkræfter nu, at de tre personer, der i nat blev indlagt på Roskilde Sygehus, havde taget den samme slags stof, som den 20-årige svensker, der i nat døde efter at have indtaget narkotika på Roskilde Festivalens campingområde. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.
– Politiet kan nu oplyse, at de personer, der i nat blev indlagt med mistanke om narkotikaforgiftning, nu er udskrevet. Det drejer sig om tre personer, hvoraf de to var indlagt med alkoholforgiftning og en person med narkotika- og alkoholforgiftning, lyder det videre i meddelelsen.
Den 20-årige svenske mand døde i nat, efter han havde fået et ildebefindende, da han havde indtaget et krystallignende, hvidt pulver, som han opløste i vand og drak.
Politi fortsætter undersøgelserne og efterforskningen i forbindelse med dødsfaldet, og man advarer festivaldeltagerne mod stoffer, som kan være i omløb på camping-området.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu