Alvorlig ulykke: Kvinde springer ud af taxa i fuld fart

10. oktober 2017 09:45 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

En kvinde er kommet alvorlig til skade, efter hun hoppede ud af en taxa i fart.

Alvorlig ulykke: Kvinde springer ud af taxa i fuld fart
En kvinde sprang pludselig ud af en taxa - der kørte mellem 70 og 80 km/t. Foto: Colourbox.

En 27-årig kvinde fra Vejle valgte søndag aften lidt efter klokken 22 en alternativ løsning for at afbryde taxatur. En løsning, der fik store konsekvenser.

Det skriver jv.dk.

Kvinden, der var i taxaen med en mand, kom op at diskutere med taxachaufføren om betalingen.

Pludselig – på Hovedvej 11 tæt på afkørslen ved Darum – åbner kvinden døren og springer ud af taxaen, der på det tidspunkt kører mellem 70 og 80 kilometer i timen.

Om det var spørgsmålet om betalingen, eller hvorfor kvinden valgte at springe ud af taxaen, vides ikke.

En helikopter blev tilkaldt til ulykkesstedet, og kvinden blev efterfølgende transporteret til sygehuset, skriver jv.dk.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu