Alvorligt trafikuheld: Spædbarn fløjet væk i lægehelikopter

24. februar 2013 23:04 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Alvorligt trafikuheld: Spædbarn fløjet væk i lægehelikopter
Den 19-årige blev efter ulykken fløjet til Rigshospitalet med helikopter. Foto: Falck.dk.

En mor og hendes spædbarn er svært tilskadekomne efter et voldsomt trafikuheld i Hanstholm i Thy søndag aften. Spædbarnet er fløjet med lægehelikopter til Aalborg Sygehus, skriver BT.DK.

 

Anmeldelsen, der indløb kort efter klokken 20, lød på, at to biler var kørt frontalt sammen på Hanstholmvej nord for Thisted.

Ulykken fandt sted på en lige strækning, da en bil med to polske mænd kører over i den modsatte vejbane – måske i en overhaling. Bilen støder frontalt sammen med en anden bil med moren og spædbarnet.

»De to polske mænd er hårdt kvæstede, og kvinden er kørt med ambulance til Aalborg Sygehus. Spædbarnet er fløjet med lægehelikopter til Aalborg Sygehus,« fortæller vagtchef hos Midt og – Vestjyllands Politi Jørgen Jensen.

Der blev sendt fire ambulancer og en lægehelikopter til stedet. Derudover blev både politiet, hjemmeværnet og en bilinspektør blev sendt til stedet.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu