Amager-ofre dræbt på præcis samme måde

9. december 2011 12:14 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Amager-ofre dræbt på præcis samme måde
Billede mangler

De to mordofre, Amagermanden er tiltalt for at have dræbt, er kvalt på præcis samme måde.
Anklager Anne Birgitte Stürup viser billeder af ofrene Edith Andrup og Lene Buchardt Pedersen, og de har præcist samme skader på halsen som følge af deres voldsomme død.
“Det tager mindst fire til fem minutter at kvæle en anden person til døde,” fortæller anklageren, hvorefter hun starter et minutur på fire minutter, så retten kan forestille sig, hvor længe en person skal holde fast for at kvæle livet ud af en anden.
Stilheden er øredøvende, mens hele retten sidder og tænker sig til, hvor lang tid fire minutter er, når man bruger dem i dødskamp.
Anklageren gør dette for at bevise fortsæt. Altså, at man ikke kan “komme til” at dræbe en anden person på denne måde.
Hun fortæller også, at den tiltalte har haft fortsæt for røveri ved drabet på fru Andrup i 1973. Hun mener, han har dræbt den ældre kvinde for komme til i ro og mag at plyndre hendes hjem for værdier.
Amagermanden er tiltalt for forsøg på brandstiftelse, to mord, syv voldtægter, et groft seksuelt overgreb og røveri. Der falder forventeligt dom den 22. december.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu